Hvem er vi? Vi er to helt almindelige forældre, præcis som dig.
Vi begyndte at pottetræne med vores datter Stella på samme måde som så mange andre; ved at lade hende sidde på potten på bestemte tidspunkter i løbet af dagen for at se, om vi havde held med at kvittere i den. Det havde vi læst om i en bog og fået råd om at gøre.
Ind i mellem kom der da tis i potten, men ellers bemærkede vi ikke andre fremskridt, der indikerede, at hun havde forstået, hvad potten skulle bruges til, eller hvorfor hun sad der.
Hun virkede mest forvirret og forstod overhovedet ikke, hvad der blev forventet af hende.
Desuden føltes denne måde bare helt forkert for os. På det tidspunkt kunne vi ikke sætte fingeren på hvorfor, men vi skulle snart blive klogere og få en viden, som vi vil fortælle mere om.
Løsningen kom, da vi hørte tale om en fremgangsmåde fra nogle gode venner i Italien. Under en middag fortalte vores venner, hvordan de på meget kort tid havde lært deres dengang 2-årige datter at bruge potten. Hun var gået fra at bruge ble hele tiden til at blive helt renlig på mindre end to uger. Vi blev selvfølgelig meget nysgerrige og spurgte, hvordan de havde gjort. De fortalte, hvordan de havde gjort, og vi skrev nogle punkter ned på et stykke papir, som vi tog med os hjem.
Vi blev inspirerede af deres historie, men frem for alt lød det tillokkende at kunne følge en form for plan i stedet for bare at prøve os frem og se, hvad der fungerede. Nu skulle vi løse det her.
Som sagt så gjort, vi begyndte med at lave en masse research, da vi stadig havde mange ubesvarede spørgsmål, og kort tid efter var vi i gang.
Efter kun to dage havde Stella forstået, hvad det hele gik ud på. Hun havde lært at genkende sine signaler og kontrollere blæren og kunne selv gå hen til potten for at tage sig af sine behov. Selvfølgelig var der også uheld i bukserne efterfølgende, men både vi og Stella havde fået et solidt fundament at stå på, og bleerne var væk. Vi kunne ikke være lykkeligere. Og resten gik faktisk som en leg. Stella var på det tidspunkt cirka 18 måneder gammel.
Siden da har alle, vi mødte, spurgt, hvordan vi gjorde.
Mange har bedt os om at skrive vores tips og råd ned til dem, så de kan følge samme fremgangsmåde med deres egne børn. Det var sådan, at idéen til denne bog kom til. Vi indså, at der manglede en konkret plan, som forældre kunne følge for at hjælpe deres børn med at blive blefrie. Vi opdagede desuden, at der i høj grad cirkulerer MANGE myter og forkerte oplysninger omkring pottetræning i dag. Det var denne kombination som gjorde, at vi følte, vi havde en mission at udføre. Så vi bestemte os for at skrive en bog for at sprede det her videre.
Det, som i begyndelsen var nogle hurtigt nedfældede punkter på et stykke papir, har vi nu udviklet til en komplet metode for at hjælpe forældre og børn med pottetræningen.
Ikke i vores vildeste fantasi havde vi drømt om, at bogen, nu nogle år efter lanceringen, ville blive anbefalet af blandt andet sundhedsplejersker, børnepsykologer samt pædagoger i daginstitutioner i hele Sverige.
I denne bog giver vi dig altså mulighed for at følge en klar, succesfuld og anbefalet metode, som nu er afprøvet af over 100.000 børnefamilier, der har oplevet rigtig gode resultater.
Bogen er baseret på masser af research fra forskning, artikler og bøger samt samtaler med urologer, pædagoger og forskere. Den udgave, du forhåbentlig snart vil holde i hånden, er desuden opdateret med al den erfaring, vi har opnået ved at coache tusindvis af familier i at stoppe med bleerne siden starten i 2015. Der ligger et stort arbejde bag denne bog, og vi håber, at den også kan hjælpe dig og dit barn.
Det samlede indtryk fra alle de forældre, som har brugt vores bog, er, at den giver dig det, som mange savner i dag – en tydelig guide, som trin for trin hjælper dit barn med at forstå, hvad potten skal bruges til, og hvordan den bruges.
Alt det bedste!
/ Sofia & Michael